Pattedyr

Krondyr og rådyr ses ofte i Odderbækområdet ligesom en række mindre pattedyr: mår, lækat/hermelin, brud, grævling, ræv og egern. Odderen er omtalt andetsteds.

Du kan se, hvilke dyr, der er observeret af beboere i Odderbækområder her

Kronhjort
Kronhjorten er det største af de vilde dyr i Danmark, der lever på land.

Kronhjorten er den største og flotteste af de hjorte vi har i Danmark. En voksen han (hjort) er med sine 150 kilo og 1,50 meter i skulderhøjde et imponerende syn, især når den har gevir. Hinderne (hunnerne) bliver ikke så store - og de har aldrig gevir.

kronhjort

Både hjorte og hinder har rødbrun pels om sommeren - og gråbrun pels om vinteren.

Når man ser en hjort bagfra, kan man se det, man kalder spejlet. Det er deres hale og bagende. Alle vores hjortearter har en speciel tegning på spejlet. Kronhjortens spejl er lyst gulligt, omkranset af brune og sorte hår. Kronhjortens hale, der hænger ned midt på spejlet, er lysebrun. De tre andre hjortearter, vi har i Danmark, har sorte og hvide spejl.

Spor

Kronhjortens klov-spor er kæmpestore. De største er så store som hælen på en voksen mands gummistøvle.

jagt kronhjort spor 250p

Spor efter kronhjort.

Tegning: Eva Wulff.

Sportegn

Kronhjorte efterlader som de andre hjorte-arter mange forskellige sportegn. De gnaver i bark og grene, fejer deres gevirer, skraber i jorden, laver stier (eller veksler som det også kaldes) og meget andet.

Føde Rådyr
Kronhjorte er planteædere og drøvtyggere som alle andre hjorte. Om sommeren lever de først og fremmest af græs og urter, som de finder i åbne områder. Græs-arterne bølget bunke, mosebunke og rød svingel er meget vigtig føde. Men kronhjorten kan også godt lide skud af nåletræer og lyng, blade, knopper, bark og træfrø som bog, agern og kastanje - og så spiser de lav og svampe. På markerne æder kronhjorten korn og roer.

Om vinteren er det meget sværere at finde føde. Da lever kronhjorten først og fremmest af skud af nåletræer som rødgran, ædelgran, bjergfyr, skovfyr og enebær – og af dværgbuske som lyng, blåbær og tyttebær og af græs.

Rådyr

Rådyret er Danmarks mindste hjorteart. Den vejer mellem 20-40 kg. er 100-140 cm. lang og 60-90 cm høj. Sommerpelsen er hos hannen (bukken) mørkt rødbrun, mens hunnen (råen) er lyst rødbrun, begge med let gulligt haleparti. Sommerpels fra april/maj til september/oktober. Vinterpelsen er gråbrun og noget kraftigere med hvidt haleparti. Rådyret har en meget kort hale og et relativt stort snudeparti og store øjne. Lammene (rålam) er rødbrune, brunlige eller sandfarvede med hvidlige pletter på ryggen og siderne. I brunsttiden og i tilfælde af fare udstøder rådyr skarpe lyde, der kan minde om hunde,der hyler, og 1-2 små bjæf hurtigt efter hinanden.

Rådyret er planteæder. Om vinteren udgør især den underjordiske del af anemone, skud og knopper af løv- og nåletræer samt vinterafgrøder en vigtig del af føden. I forårs- og sommermånederne er det særligt kimplanter af løvtræ, urter og friske blade der foretrækkes. Men også bog og agern kan indgå i føden