Pattedyr
Krondyr og rådyr ses ofte i Odderbækområdet ligesom en række mindre pattedyr: mår, lækat/hermelin, brud, grævling, ræv og egern. Odderen er omtalt andetsteds.
Du kan se, hvilke dyr, der er observeret af beboere i Odderbækområder her
Kronhjorten er det største af de vilde dyr i Danmark, der lever på land.
Både hjorte og hinder har rødbrun pels om sommeren - og gråbrun pels om vinteren.
Når man ser en hjort bagfra, kan man se det, man kalder spejlet. Det er deres hale og bagende. Alle vores hjortearter har en speciel tegning på spejlet. Kronhjortens spejl er lyst gulligt, omkranset af brune og sorte hår. Kronhjortens hale, der hænger ned midt på spejlet, er lysebrun. De tre andre hjortearter, vi har i Danmark, har sorte og hvide spejl.
Spor
Kronhjortens klov-spor er kæmpestore. De største er så store som hælen på en voksen mands gummistøvle.
Føde Rådyr
Kronhjorte er planteædere og drøvtyggere som alle andre hjorte. Om sommeren lever de først og fremmest af græs og urter, som de finder i åbne områder. Græs-arterne bølget bunke, mosebunke og rød svingel er meget vigtig føde. Men kronhjorten kan også godt lide skud af nåletræer og lyng, blade, knopper, bark og træfrø som bog, agern og kastanje - og så spiser de lav og svampe. På markerne æder kronhjorten korn og roer.
Om vinteren er det meget sværere at finde føde. Da lever kronhjorten først og fremmest af skud af nåletræer som rødgran, ædelgran, bjergfyr, skovfyr og enebær – og af dværgbuske som lyng, blåbær og tyttebær og af græs.
Rådyret er planteæder. Om vinteren udgør især den underjordiske del af anemone, skud og knopper af løv- og nåletræer samt vinterafgrøder en vigtig del af føden. I forårs- og sommermånederne er det særligt kimplanter af løvtræ, urter og friske blade der foretrækkes. Men også bog og agern kan indgå i føden