Kultur
Kulturhistorisk er egnen nok mest kendt for Grundtvigs ophold i Thyregod præstegård fra 1792-1798, men der er talrige andre kulturhistoriske minder.
  |
 |
Gert Hougaard Rasmussen har under sit masterstudie i kulturmiljø og landskabsanalyse skrevet masteropgave om "Hvilke kulturmiljøinteresser findes i området for den kollektive naturplan for Odderbæk", 2004. Rapporten kan rekvireres hos Dan Rasmussen, tlf. 7670 3000.
I den kollektive naturplan, som blev udarbejdet i 2004 har Henrik Christiansen på side 89-90 skrevet om områdets kulturhistoriske interesser. Du kan finde hele rapporten her
Her er et referat af rapportens afsnit om kulturhistoriske interesser:
Registrerede fortidsminder :
Ifølge Kulturarvstyrelsens Centralregister er der 154 registrerede fortidsminder i Odderbækområdet, hvoraf 27 i dag fremstår som synlige. Det vil sige, at 83% af fortidsminderne er forsvundet i perioden 1897-2003.
Fortidsminder og kulturmiljøer
De ældste synlige kulturhistoriske spor er 26 gravhøje. Fra den mellemste del af yngre stenalder (2800-2400 f.Kr.) ses små, lave enkeltgravshøje. Især mellem Thyregod og Vesterlund ses vegetationsdækkede storhøje fra ældre bronzealder (1500-1100 f.Kr.) højt og synligt i terrænet.
I stenalderen bliver de tætte skove gradvist erstattet af mere lysåbne skove som følge af skovrydning for at skabe græsgange for husdyr, og skovrydningen fører gradvis til hededannelse.
Jernalderens landsbyer har ligget spredt i terrænet nær de gode eng- og græsarealer. Fund fra bebyggelse og gravpladser er især koncentreret nord og nordvest for præstegården ved Thyregodlund og i området mellem Vesterlund og Vester Kirke. Beliggenheden afspejler "vandrelandsbyer", som man kender fra andre steder i Jylland.
Bebyggelsen:
Fra nyere tid er sporene mere varierede. De første skriftlige spor efter en bebyggelse ses i kilder fra 1419. Fra 1400 tallet og frem til nyere tid karakteriseres området omkring Odderbækkens opland ved en relativt stationær hedebygd, centreret omkring det gamle Vesterlund. Først da gårdene omkring 1805 udskiftes, dannes kimen til det nuværende bebyggelsesbillede. Gårde, omgivet af kålgårde og stendiger anlægges midt i det åbne træløse hedeland, nær gode eng- og vådområder. Bl.a i Horsbjerg Plantage ses ruiner efter hedebrug.
En undtagelse herfra er Thyregod Præstegård, der gødskede med mergel allerede i midten af 1800 tallet, hvorfor dens marker var mere frodige end det øvrige oplands.
Først i sidste halvdel af 1800 tallet begynder den egentlige store landskabsændring med opbrydning af heden.
Med anlæggelse af andelsmejeri i 1887 (oprindeligt Vester Mølle), forsamlingshus i 1897 og i 1914 en skole, blomstrede nuværende Vesterlund op og fik med anlæggelsen af jernbanen Horsens-Thyregod i 1926 sin storhedstid. Som stationsby nåede byen sit højdepunkt i 1930'erne og 40'erne. I takt med udviklingen efter 2. verdenskrig mistede banen sin betydning og blev nedlagt i 1961. Sporene af jernbanedrift ses stadig i landskabet i form af gamle jernbanelinjer og enkelte broer.
Vester Kirke:
Fra reformationen og frem til 1695 ejedes Vester Kirke med tiende af kronen, der sørgede for vedligeholdelse og drift. I 1695 udstedte Kong Christian d. 5. en resolution, hvorefter kirken blev afhændet. Kirkens private tilhørsforhold knytter sig til Rørbækgårds ejere frem til 1922, hvor kirken overgik til Ribe Stift.
Valfartssted:
På en bakke i Sejrup Krat ved vejen fra Sejrup til Øster Nykirke findes en kilde som en brønd med en træindhegning. Kilden kan have haft forbindelse med den forsvundne Sejrup Kirke, der nævnes i "Ribe Oldemor" i 1330, hvor der endnu var rester af bygninger. Lokalt har kilden været omtalt som Helgenes kilde
Præstegård:
Præstegården ved Thyregodlund er udpeget af Vejle Amt som et vigtig kulturhistorisk beskyttelsesområde.
Selv om den er ombygget flere gange, fremstår den i dag med et arkitektonisk helhedspræg, som kan føres tilbage til 1803. Gårdens historie er dog ældre og kan føres tilbage til 1700 tallet. Landbrugsdriften ophørte i 1925. (www.thyregod-vester.dk)
Tilflugtssteder:
Et mindre anlæg nær Toldsø ved navn "Æ Ståld" er en lokalitet, hvor egnens befolkning søgte tilflugt under svenskekrigene. Selv om der ikke er fundet nedgravede sølvskatte i Odderbækområdet, beretter mundtlige overleveringer om tilstedeværelsen af fremmede.
Mindelund:
Ved Vesterlund, tæt ved den nedlagte Horsens Vestbane findes en mindelund for besætningen på Lancaster I LL950, som blev skudt ned over Vesterlund d. 22. maj 1944.