Glad vandrehistorie fra blå rute 2022

En lille beretning fra kommunens nordvestlige vildmark, fra en glad vandrer på blå rute 2022 :

Det ruskede og regnede ude i mørket, da jeg meget tidlig lørdag morgen dumpede ud af sengen og ned i køkkenet for at pakke proviant til dagens vandretur. Stor madpakke, kaffe, brænder, sweater, hue, handsker og regnbukser. Efter en hurtig smut til Odder, med en datter der træner på de mest ukristelige tidspunkter, blev kursen sat mod vest med morgenradioen tændt og vinduesviskerne i søvnige bevægelser hen over frontruden. Ikke just udsigt til det bedste vandrevejr. Vest for Gudenåen på vej mod højderyggen ved Klovborg og Nr. Snede, lå der tøsne i rabatten og det begyndte så småt at lysne. Sneen gjorde, at der indtraf en lille snert af følesen af opkørsel til fjeldet i Norge.

Det første der mødte mig, da jeg steg ud af bilen på en p-plads øst for Thyregod, var lyden af en flok sangsvaner, der fløj lavt over markerne. Lyden af vinter. På med rygsæk og vandrestøvler, og ud på ruten kl. 8. Dejlig kold morgen og det stoppede ovenikøbet med at regne i det øjeblik jeg tog de første skridt. Mens jeg tilbagelagde de første kilometer på småveje og stier, klarede det op og solen kom langsomt på himlen. Efter nogle få km. slår ruten en krølle langt mod syd, og man kommer ud på mindre stier langs enge, marker og skov. Jeg var allerede kommet forbi flere bænke strategisk opsat på gode udsigtssteder, og det skulle vise sig at være gældende på hele ruten. Tid til pause på en af disse bænke akkompagneret af dagens første mejsetog. Tilbage efter den ”sydlige krølle”, mødte jeg et lille jagtselskab. Da jeg lige dumpede ind i deres formiddagspause, bød de på en halv kop kaffe. Fin gestus og rigtig hyggeligt.

Videre vestpå ad småveje og stier til udkanten af St. vandskel fredningen ved Sejrup og Lindet krat. Ruten var fantastisk godt afmærket, og sammen med det gode kort i folderen, skulle man virkelig gøre sig umage for at komme væk fra ruten. Stien er ovenikøbet usædvanlig godt vedligeholdt, selv på de åbne strækninger uden for skovene, hvor vegetationen ellers har tendens til at stikke af. Langs ruten er der mange steder hvor man kan gribe en folder, og der var faktisk foldere i alle kasser (jeg tjekkede), hvilket ikke altid er tilfældet, hvis der overhovedet er foldere ved indgange til vandreruter.

Efter en tiltrængt middagspause ved en af de mange bænke, gik turen nu forbi Vesterlund, igennem egekrat og helt tæt på Odderbækken. Jeg kom forbi to bålhuse, hvor man kunne have siddet i regnvejr og spist hvis det regnede. Ruten blev endnu mere afvekslende i takt med at benene blev mere trætte, og efter endnu en krølle i det nordøstlige hjørne gik turen tilbage til udstillings/madpakkerummet ved p-pladsen hvor jeg startede. I det sidste dagslys, kunne jeg skrive mig ind i hyttens dagbog, og det mindede meget om ankomsten til en hytte i det norske fjeld eller de New Zealandske bjerge.

For én der går og drømmer om Travers-Sabine circuit route, kan ”North west circuit route” alias Odderbæksporet synes som en lidt tam substistut. Men på en grå november dag under en verdensomspændende corona pandemi kan det godt gå an. Trætte ben, kaffe på brænder, ankomst til hytte med gæstebog og fine naturoplevelser er oplevelser man kan finde både i Thyregod og Nelson lake.

Jeg er egentlig ret imponeret over hvad Odderbæk vandløbslaug formår at tilbyde og vedligeholde. Masser af parkeringsmuligheder på privat jord, en folder uden så mange dikkedarer og med et godt grundkort, gode markerede og vedligeholdte stier, mange pausesteder og god karma og gæstfrihed på stierne. Tilmed en fin hjemmeside, hvor man kan hente mere information. Selvom ruten også byder på majsmarker og vindmøller, er der også gode naturoplevelser at hente.

Fedt der findes ildsjæle derude, der gider tilbyde de muligheder og vedligeholde stierne gennem mange år :-)

Copyright © 2018 Odderbæk Vandløbslaug. Alle rettigheder reserveret.