Konstruerede Minivådområder - Nyt fosforprojekt 2010:

I fortsættelse af fosforprojektet fra 2002 (se dette) blev der etableret et nyt fosforprojekt i 2010 for yderligere at reducere fosforudledningen til vandmiljøet i Kulsø og Skjern Å-systemet.

Projektet bygger på de indledende erfaringer fra projektet fra 2002. Det dengang konstruerede minivådområde ved Thyregod Præstegård viste sig at tilbageholde ca. 1/5 af det tilførte nitrat og ca. 36 % af det tilførte fosfor fra det dræn, som udløb i vådområdet og inden vandet igen via rør blev ledt ud i bækkens vandløbssystem, her Rosenlund Bæk.

Belært af disse erfaringer er det dette vådområde udvidet med 2 yderligere meget lavvandede søer og der er yderligere etableret 7 andre konstruerede minivådområder i Odderbæks afstrømnings-område for at opfange vand fra dræn inden det endeligt ledes videre ud i selve bækken.

Disse konstruerede minivådområder er alle placeret i Odderbæks ’bagland’, dvs. tilbagetrukket i afstrømningsområdet, og hvor store dræn på grund af terrænforholdene ellers ville have svært ved at munde ud i og sive gennem våde engdrag:

  • Ved Katteshøj/Rosenlund,
  • Thyregod Præstegård,
  • Pilegården,
  • Rønnebækgård,
  • Bækhuset,
  • Pletbjerg,
  • Houballegård (privat finansieret) og
  • den rørlagte Høllmose Bæk.

På denne måde supplerer de konstruerede minivådområdeprojekter det store kommunale vådområdeprojekts vision om ’ingen direkte udledning af spilde- eller drænvand til Odderbæk’.

Målinger fra et af disse konstruerede vådområder bekræfter, at når de laves store nok, har de en væsentlig effekt. Minivådområdet ved Pilegården er således målt til at tilbageholde op mod 86 % fosfor og 17 % nitrat.

Næringsstoffernes skæbne i vådområder.
Næringsstoffer i form af fosfor og nitrat tilbageholdes på forskellig måde:

Fosfor er bundet til forskellige jordpartikler og kan derfor bundfældes i det stillestående vand, som de konstruerede vådområder giver mulighed for.
Nitrat derimod omdannes via bakterier på planter i fugtige omgivelser, gennem en ’denitrificeringsproces’, til luftarten kvælstof og frigives derved til atmosfæren, som i forvejen rummer ca. 80 % af denne luftart.

I modsætning til vådområderne i engene, som kan/skal afgræsses med det sigte at genanvende de tilførte næringsstoffer til fodring af husdyr, kan ikke alle de konstruerede vådområder afgræsses, fordi de ofte er for små eller ligger forkert i forhold til andre græsningsmuligheder.

Derfor må de plejes på anden vis, f.eks. ved ’oprensning’, dvs. opgravning af det bundfældede og fosforholdige materiale.
Dette forventes at skulle ske ca. hvert 5. år eller, når minivådområdet er groet til med græs og anden opvækst.
Det opgravede materiale med det bundfældede fosfor kan så bringes ud på markerne, hvor det kom fra og genanvendes. Det tilbageholdte kvælstof er som nævnt opfanget af bakterier og frigjort til atmosfæren og lader sig som sådan ikke umiddelbart genanvende, men føres dermed heller ikke til vandmiljøet, som på denne måde friholdes for store mængder næringsstoffer både i form af fosfor og nitrat. 

Finansiering:

Fosforprojektet er etableret af Odderbæk Vandløbslaug og medfinansieret af offentlige midler fra:

  • EU/Det Europæiske Fællesskab/Europakommissionen og
  • Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved NaturErhverv

Projektet er endvidere planlagt i fællesskab med og koordineret med Vejle Kommunes Vådområdeprojekt i Odderbæk-området i et selvstændigt planlægningsprojekt, der er finansieret på samme måde, ligesom det i videst mulige omfang er koordineret med Odderbæk Vandløbslaugs Græsningsselskab (se omtalen af disse projekter under menuen projekter).